Nyheder
Ny smertefri lokalbedøvelse
Vi har netop taget en ny form for PH-neutral lokalbedøvelse i brug, som en af de første klinikker i Danmark. Denne bedøvelsesform er helt eller næsten helt smertefri, i modsætning til konventionel lokalbedøvelse, som kan gøre ondt at få anlagt. Du behøver derfor ikke være nervøs forud for øjenlågsoperationen, som således er stort set smertefri i de fleste tilfælde.
Hvornår er der tale om funktionel kirurgi og kosmetisk kirurgi?
Operationer i ansigtet er ofte kædet sammen med opstramning, løft og kosmetisk forbedring af ens udseende. Kosmetisk kirurgi bliver brugt til at få folk til at se yngre ud og ordne diverse aspekter, der måtte være blevet påvirket af tyngdekræften over årene. På vores klinik laver vi mange funktionelle øjenkirurgiske indgreb.
Hvad er årsagen til Ptose – hængende øvre øjenlåg?
I langt de fleste tilfælde er årsagen til ptose alderdom, og det skyldes afslapning af musklen og senen i øjenlågets åbnemuskel. Man kan også få hængende øvre øjenlåg af diabetes, muskelsygdomme, et anurisme eller skader på øjet ved eksempelvis en ulykke. De sidste er uhyre sjældne, hvorfor de fleste ikke behøver bekymre sig om disse, hvis de oplever at deres øvre øjenlåg er begyndt at hænge.
Hvorfor får jeg poser under øjnene
Hvis man har overskydende hud eller fedt under øjnene, vil man altid have ”poser” under øjnene. Det er ikke det samme som at have mørke rander under øjnene, fordi man har sovet dårligt. Her er der tale om en permanent tilstand, hvor det nedre øjenlåg hænger eller buler fremad. Nogle får det som følge af genetik, andre får det med alderen, fordi huden bliver mindre stram og fedtet fra øjenhulen søger frem under øjenlågshuden. For de fleste er poserne ikke et problem, andet end rent kosmetisk. For nogle få er poserne dog meget generende, og kan eksempelvis give problemer, når man har briller på.
Fordelene ved operation for tunge øjenlåg (Ptose)
Øjet er en meget kompleks organ, som tillader os at se og opleve verden i farver, nuancer og toner. Hvis der er det mindste med synet, bliver det svært at bedømme afstande, svært at koncentrere sig, og svært at leve et normalt liv. Derfor kan den mindste smule afslapning i åbne- lukkemusklen i øjet give store problemer.
Gode tanker at gøre sig inden en operation
Når man kigger på før- og efterbilleder af operationer, er det særlig svært at se den lange proces, der ligger til grund for de fantastiske resultater. Inden man beslutter sig for at gå efter en operation, er der et par aspekter man bør overveje, et par tanker, man bør gøre sig og et par spørgsmål, man bør stille sig selv.
Niels Rath var på verdenskongres i USA
Niels Rath var på verdenskongres i USA (American Academy of Ophthalmology) i november 2015, især for at opdatere sin viden omkring plastisk kirurgi i øjenregionen – særligt øjenlågskirurgi og nye suturteknikker. Niels Rath udtaler : “Det er er stort privilegium, og meget inspirerende, at mødes med kolleger fra hele jordkloden, som alle er villige til at dele ud af deres erfaringer. Det er spændende at høre om hvordan man laver øjenlågsoperationer i USA, Japan og Australien, og man kan til stadighed forbedre sin viden og tekniske formåen”.
Når klinikken har ferielukket
Vi har lukket i skolernes ferieperioder (som regel har vi dog kun lukket 2-3 uger i sommerferien). Men send gerne en mail til os, hvor du anfører nogle ønsker (dato og tidsrum) for forundersøgelse, hvorefter vi kontakter dig straks vi er tilbage igen. Det vil således være muligt at få en tid til forundersøgelse få dage efter vi igen har åbnet.
Videoer & Google Street View
I foråret 2016 vil blive lavet nogle videoer, som lægges på hjemmesiden, dels hvor øjenkirurg Niels Rath forklarer hvordan øjenlågsoperationer foregår, og dels hvor patienter forklarer om deres oplevelser før, under og efter deres øjenlågsoperation. Videoerne produceres af en professionel fotograf i samarbejde med en journalist fra DR.
I foråret 2016 vil der endvidere ske en række nye tiltag på vores hjemmeside : vi kommer på facebook, patienter kan anmelde os på Google+, og nye kunder kan tage en “virtuel tur” i vores klinik på samme måde som Google Street View.
Tilbudskampagner
Vi har i øjeblikket ingen tilbudskampagner, men når du har været til en forundersøgelse hos os, så holder den pris du får i 1 år på trods af evt. prisstigninger.