Niels Rath var på verdenskongres i USA
Niels Rath var på verdenskongres i USA (American Academy of Ophthalmology) i november 2015, især for at opdatere sin viden omkring plastisk kirurgi i øjenregionen – særligt øjenlågskirurgi og nye suturteknikker. Niels Rath udtaler : “Det er er stort privilegium, og meget inspirerende, at mødes med kolleger fra hele jordkloden, som alle er villige til at dele ud af deres erfaringer. Det er spændende at høre om hvordan man laver øjenlågsoperationer i USA, Japan og Australien, og man kan til stadighed forbedre sin viden og tekniske formåen”.
Vi opdaterer hele tiden vores viden, bl.a. ved kongresser, videnskabelige møder i ind- og udland, læsning af faglitteratur og artikler, og denne viden kommer vores patienter til gode i form af stadigt bedre og mere forfinede kirurgiske teknikker.
Niels Rath skal i efteråret 2016 til USA, hvor han skal arbejde i 3 uger på et stort og meget anerkendt universitetshospital. Her skal han operere sammen med nogle af verdens bedste øjenlågskirurger. Dette er med henblik på at implementere nye teknikker hos Center for Øjenlågskirurgi.